Det kan til tider være svært at give udtryk for sine meninger eller holdninger på en klar og tydelig måde. Budskaberne trænger ikke igennem. Hensigterne bliver misforstået. Det kan være svært at træde frem som sig selv.

Assertiv kommunikation handler om at give udtryk for sine holdninger og synspunkter på en klar og selvsikker måde, og med respekt for både sig selv og andre. Gennem assertiv kommunikation er det nemmere at møde verden med større ro og selvsikkerhed, hvilket vil øge kvaliteten i arbejdsrelationerne. På kurset er der fokus på at træne konstruktiv kommunikation, der understøtter gode relationer.

Gruppemægling via Cirkeldialog
Cirkeldialog er en metode til at opnå befordrende dialog i en gruppe, som er uenige, eller som har stærkt komplicerede ting, der skal deles.
Det er vores erfaring, at der ofte er uenigheder på de fleste arbejdspladser. Udfordringen er at opbygge gode, værdsættende fællesskaber, hvor tilliden er høj, så uenighed ikke føles truende, men tværtimod virker udviklende. Hvor nye idéer trives, og vanskeligheder tages fat om – i fællesskab. Det styrker sammenhængskraften og den psykologiske tryghed.
Vi har taget den ældgamle talecirkel i brug, der er benyttet af gamle folkeslag. Her sidder deltagerne i en cirkel uden borde, papirer eller computere imellem sig. Alle får ordet, og taler færdig efter tur uden afbrydelser.

Når er er konflikter eller særligt vanskelige emner, der skal tales om, skal dialogen forberedes og faciliteres nøje. Vi tilbyder introduktion til og træning i brugen af cirkeldialog

Kvadrantmodellen som organisations-perspektiv
Når man skal undersøge, hvordan fx konflikter udvikler sig i en organisation, får man som bekendt svar i forhold til, hvordan man spørger. Svarene kommer fra hvert sit organisations-perspektiv – fra den enkelte, fra gruppen fra ’systemets’ perspektiv. Kvadrantmodellen er blandt andre udviklet af Jan Tønnesvang, professor i psykologi ved Aarhus Universitet

Vi tilbyder introduktion til kvadrantmodellen, træning i hvordan du spørger rundt i din organisation – og hvordan du kan lytte opmærksomt til det, der siges.

Kurset er for deltagere, der ønsker at blive klogere på det praktiske arbejde som konfliktmægler, og som indgår i sammenhænge, hvor disse kompetencer er relevante. Det forventes ikke, at man som udgangspunkt har kendskab til teorier på feltet, eller i praksis har en formel rolle som konfliktmægler.

Tilgangen bygger på følgende værdier og antagelser:
- Konflikter er et livsvilkår. Konflikter er hverken gode eller dårlige. Om de er konstruktive eller destruktive afhænger af måden, de bliver mødt på.
- En tillid til, at parterne bedst ved, hvad der er godt for dem. Det vil sige, at de ses som ”eksperter på deres eget liv”.
- En tillid til, at det er muligt at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger, hvis parterne vil.
- At dialog er ønskelig i enhver konflikt.
- En accept af, at der er flere virkeligheder.
- Anerkendelse af, at der er en sammenhæng mellem individualitet og relation.

Udgangspunkt tager afsæt i den refleksive model, der er værdibaseret.
Metoden er udviklet fra praksis, og har vist sig at være meget anvendelig, da den kan integreres med andre faglige tilgange.

Alt for mange mennesker oplever at gå ned med stress!

En af de vigtigste årsager er, at der ikke er nok viden og opmærksomhed omkring denne problematik, så stress-signaler opdages for sent. Stress kommer ofte ’som en tyv om natten’. Pludselig er det hele for meget. Det kan føles overvældende og uventet - selv om man godt ved at det var på vej, når man ser i bakspejlet.

Der kan være mange årsager til stress. Der kan f.eks. være en for stor arbejdsbelastning, eller at arbejdet efterhånden har sneget sig ind på privatlivet, således at man først går lang tid efter arbejdstids ophør, læser mails og løser opgaver hjemmefra, efter at man har givet familien kvalitetstid .

Et meget stressende element er konflikter på arbejdspladsen. Vel at mærke konflikter, der ikke bliver håndteret eller håndteret dårligt. Disse vokser og bliver hårde. Det går ud over arbejdsglæde, trivsel og samarbejde. Stress og konflikter har store konsekvenser både menneskeligt og økonomisk, når langstidssygemeldinger er et faktum. Derfor er viden om, hvad der er de vigtigste retningslinjer i forhold til at forebygge stress og konflikter, helt central.

Vi tilbyder viden om og redskaber til at forebygge stress og konflikter på arbejdspladsen.

Mindfulness handler om
- at være så vågent til stede, man kan være, i sit liv - med en venlig, tålmodig og ikke-dømmende indstilling over for sig selv. Det muligt at træne denne særlige form for opmærksomhed.

Hvad kan du opnå ved at gå på dette kursus?
Bevidst nærvær giver klarhed og fokus. Det bliver nemmere at mærke og observere, hvordan kroppen har det, hvad der sker i tanker og følelser - og på den måde træne at takle stressbelastninger, følelsesmæssigt uro og negative tankemønstre.

Hverdagene kan ofte virke krævende, og dette kursus er et tilbud til den enkelte om at give sig selv et ånderum og et afbræk fra en hektisk hverdag – og at styrke sin indre balance.

Praktisk konfliktløsning er et kursus med fokus på at forstå, møde og løse de konflikter, der opstår alle steder – i arbejdslivet såvel som i privatlivet. De kompetencer, man får på kurset, kan man bruge overalt til at afspænde og udvikle ellers fastlåste mønstre.

Kurset er både teoretisk og praktisk. Undervisningen består af en vekselvirkning mellem faglige oplæg om paradigmer bag konfliktløsning, viden om konfliktnedtrappende dialog samt praktiske øvelser. Vores erfaring er, at det at bearbejde det teoretiske stof gennem træning og dialog giver den bedste læringsværdi.

Kurset kan bruges til at styrke samarbejde og trivsel, og til at sætte en samtale i gang om, hvordan man som samlet gruppe eller organisation vil løse fremtidige konflikter.

Psykologisk ilt er et begreb, der er udviklet af Jan Tønnesvang, professor i psykologi ved Aarhus Universitet.
Som mennesker har vi ikke alene brug for at få de fysiologiske grundbehov for fx mad, varme og hvile dækket. Vi har tillige psykologiske grundbehov, der er nødvendige at tilgodese – også i studielivet eller arbejdslivet. Disse grundbehov er lige så vigtige for et menneske, som det at trække vejret for at overleve.

Vi tænker ikke over det i det daglige - at vi trækker vejret. Hvis et rum imidlertid bliver iltfattigt, mærker vi det, og får brug for fx at åbne vinduet for at få frisk luft igen. Jan Tønnesvang, kalder betingelserne for at kunne trække vejret med ’psykologisk ilt’ for vitaliserende miljøer.

Man kan arbejde med at forebygge trivselsproblemer ved at vitalisere arbejdsmiljøet eller studiemiljøet. Psykologisk ilt kan undersøges og bearbejdes gennem et Vitaliseringskompas, der er udviklet som et dialogværktøj. Her undersøger man status på fire dimensioner i sit studie- eller arbejdsliv: Mestring, autonomi, tilhør og mening.

Vitaliseringskompasset kan benyttes som afsæt for fx MUS-samtaler eller kollegial supervision.

Psykologisk tryghed refererer til en arbejdskultur og en atmosfære, hvor medlemmer af et team eller en gruppe føler sig trygge ved at dele tanker, idéer og bekymringer uden frygt for negative konsekvenser eller dom. Det skaber et miljø, hvor åbenhed og samarbejde fremmes, hvilket er afgørende for innovation og produktivitet i teams og organisationer.