TROLLE OG KUNZE ERHVERVSPSYKOLOGI

Bag om arbejdsmiljøet

Hvad siger tallene? Hvad siger forskningen? Hvad fortæller historien?

Det komplekse billede

Trivsel, psykisk arbejdsmiljø, psykosocialt arbejdsmiljø – hvordan taler man om alt det, der ikke har med sikkerhedssko, ergonomi eller værnemidler at gøre?

Historisk, forskningsmæssigt og i praksis har den “bløde” og relationelle del af arbejdsmiljøet ofte virket kompleks – og til tider svær at få greb om. Det skyldes ikke mindst, at vi her bevæger os ind i feltet mellem mennesker: samarbejde, kommunikation, krav og ressourcer, retfærdighed, mening, ledelse og kultur. Det er forhold, der kan være tydelige i hverdagen, men svære at måle og endnu sværere at tale om på en måde, der skaber fælles forståelse.

Og netop derfor kan det føles uklart, hvor man skal sætte ind. Hvad er egentlig problemet? Hvad er symptomer, og hvad er årsager? Hvornår er det et spørgsmål om arbejdets organisering, og hvornår handler det om samspillet i gruppen? Hvis man ikke har et fælles sprog, bliver “det psykiske arbejdsmiljø” let til noget diffust – og så bliver forandring også vanskelig.

På denne side forsøger vi at skabe mere klarhed om, hvad det er, vi taler om, og hvordan man kan forstå det på en måde, der både er fagligt solid og praktisk anvendelig.

Vi har samlet materiale, der giver overblik og retning: tal og tendenser, der viser udviklingen; forskning, herunder en video fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø; og en kort historisk oversigt med nogle vigtige årstal, som forklarer, hvordan feltet er blevet til – og hvorfor det ser ud, som det gør i dag.

Når det psykosociale arbejdsmiljø har problemer

Undersøgelser viser, at et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø fører til mistrivsel og højere sygefravær.

Det er smerteligt for medarbejderne, kan betyde langvarige sygeforløb og tabt erhvervsevne og koster dyrt for arbejdsgiverne og staten. Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø er nedbrydende og helbredsskadeligt for den enkelte – og koster på bundlinjen pga. sygefravær:

  • Sygefravær i Danmark
    På en gennemsnitlig dag er omkring 84.000 ansatte sygefraværende. Beregningen bygger på Danmarks Statistiks tal for 10,2 sygedage pr. fuldtidsansat (2023) og godt 3,0 mio. lønmodtagere i arbejde.
    Kilde: Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet
  • Psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær
    En analyse for FTF (COWI, 2018) viser, at en person med høj psykosocial belastning har 31 % sandsynlighed for mere end to ugers sygefravær på et år, mens en person med lav belastning har 5 %. Nyere forskning fra NFA bekræfter, at et belastet psykosocialt arbejdsmiljø øger fraværsrisikoen og medfører store omkostninger, bl.a. estimeret til 16,4 mia. kr. årligt i tabt arbejdstid pga. stress. Kilde: COWI for FTF, 2018; NFA, 2023

     

  • Stress i arbejdslivet
    Knap hver femte lønmodtager svarer, at de ofte eller hele tiden har følt sig stressede inden for de sidste 14 dage.
    Kilde: National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere (NOA-L) 2023, Arbejdstilsynet

     

  • Seksuel chikane i arbejdslivet
    22,2 procent af lønmodtagerne på danske arbejdspladser rapporterer, at de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane inden for det seneste år.
    Kilde: NFA 2022
Tiden går

Foran og bagved masken - hvordan har du det egentligt?

Arbejdsmiljøforskning gennem tiden

Den psykosociale arbejdsmiljøforskning har bevæget sig fra at have fokus på krav, indflydelse, udviklingsmuligheder og monotone arbejdsopgaver frem mod at have fokus på sociale relationer, tillid, tryghed, indflydelse, retfærdighed og værdier. Det er sket i takt med tilbagegangen i industriarbejdet og fremgangen i service- og viden arbejdet i de fleste høj-indkomstlande.

I denne video fortæller professor Reiner Rugulies fra NFA – Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø om det psykosociale arbejdsmiljø gennem tiden . Foredraget er fra 2015 – og er stadig rigtigt godt!

Fra arbejderbeskyttelse til arbejdsmiljø

  • 1873 – Den første fabrikslov
    Loven forbyder børn under 10 år at arbejde, og baner vej for senere forbedringer af beskyttelse af de voksne arbejdere i den fremvoksende industri.

  • 1899 – Arbejdsmarkedets grundlov eller ‘den danske model’
    Her aftales det efter fire måneders hård arbejdskamp med storlockout, at lederen har ret til at lede og fordele arbejdet, mens arbejderne har ret til at organisere sig for at opnå forbedrede arbejdsforhold. Det bliver også fastslået at arbejdsmiljøet fortsat skal kontrolleres af staten dvs. af Fabriks- og Arbejdstilsynet, mens øvrige arbejdsforhold aftales af arbejdsmarkedets parter.

  • 1919-1920 – 8 timers arbejdsdag indføres
    Efter 50 års arbejdskamp indføres en banebrydende reform: ”8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 hvile”. Her når man til en forståelse af, at et menneske både har brug for et godt arbejde OG godt liv ved siden af arbejdet.

  • 1975 – Ny arbejdsmiljølovgivning
    Arbejdsmiljø i stedet for arbejderbeskyttelse

    Nu taler man ikke længere om arbejderbeskyttelse, men om arbejdsmiljø. Loven er banebrydende, fordi der i lovteksten for første gang er fokus på alle, der går på arbejde, således er det ikke kun industriarbejderne, håndværksarbejderne eller langbrugsarbejderne, men også ansatte i de offentlige organisationer, der er omfattet af den nye lovgivning. Primært med fokus på det fysiske arbejdsmiljø, selvom det psykiske eller psykosociale arbejdsmiljø nævnes,
    så finder det ikke plads i den endelige lovtekst.

  • 2010 – Nye krav til de danske virksomheder og deres ledere
    Ny bekendtgørelse hvis hovedintentionen er, at lederne i højere grad skal være med til at sikre arbejdsmiljøet i virksomheden. Der er sat mere fokus på ledelsens ansvar i loven, og arbejdsmiljøet skal tænkes ind i virksomhedens strategi, hvor der skal være fokus på arbejdsmiljø på lige fod med budgetter og drift. Den øverste ledelse har derfor fået en ”ny” arbejdsopgave – nemlig at arbejde med arbejdsmiljø. Det er vanskeligt at regulere og forbedre det psykosociale arbejdsmiljø vha. statslige tilsyn, påbud og indgreb. Målet er derfor, at de lokale parter med udgangspunkt i bl.a. centralt indgåede aftaler selv skal forvalte det psykosociale arbejdsmiljø på deres arbejdsplads.

  • 2013 – Arbejdsmiljøloven udvides
    Det psykiske og sociale arbejdsmiljø ligestilles med det fysiske arbejdsmiljø i lovgivningen.

  • 2020 – Første bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø (BEK nr. 1406) træder i kraft og samler kravene til det psykiske arbejdsmiljø. Nu begynder man så småt at sætte ord på, hvad det med det psykosociale vil sige.

  • 2023/2024 – Mindre ændring af bekendtgørelsen (i kraft 1.2.2024) og opdaterede AT-vejledninger om bl.a. krænkende handlinger, høje følelsesmæssige krav, stor arbejdsmængde/tidspres og uklare krav.

  • 2022–2025 – Seksuel chikane: Flere tiltag i ligebehandlingslovgivningen og nyt lovforslag i 2025 styrker indsatsen. Arbejdstilsynets vejledninger afspejler dette.

Læs mere om arbejdsmiljøhistorien i ”Velfærdens pris – arbejderbeskyttelse og arbejdsmiljø gennem 150 år” af Kurt Jacobsen, Gads Forlag 2011.

Eller besøg Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K
Fotos: De historiske billeder er fra Arbejdermuseets hjemmeside.

people doing office works

Følg med

Dette er ikke et nyhedsbrev – for så tit skrives ikke – måske et par gange om året.

Her deles nyt – når det er modnet nok til at komme frem i lyset.

Det kan være invitationer til spiraldialog, arbejde med konflikter og genoprettende processer eller små eksistentielle nedslag.

Hvis du har lyst til at følge med, er du velkommen til at skrive dig på.

Følg med

Her deles nyt – når det er modnet nok til at komme frem i lyset.

Det kan være invitationer til spiraldialog, arbejde med konflikter og genoprettende processer eller små eksistentielle nedslag.

Hvis du har lyst til at følge med, er du velkommen til at skrive dig på her