Flere og flere undersøgelser viser, at et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø fører til mistrivsel og højere sygefravær.
Det er smerteligt for medarbejderne, kan betyde langvarige sygeforløb og tabt erhvervsevne og koster dyrt for arbejdsgiverne og staten. Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø er nedbrydende og helbredsskadeligt for den enkelte – og koster på bundlinjen pga. sygefravær.
De problemer, der opstår, når det psykosociale arbejdsmiljø ikke fungerer, kan ses i stress-sygemeldinger, konflikter, mobning, voldsepisoder eller seksuel chikane:
Den psykosociale arbejdsmiljøforskning har bevæget sig fra at have fokus på krav, indflydelse, udviklingsmuligheder og monotone arbejdsopgaver frem mod at have fokus på sociale relationer, retfærdighed og værdier.
Det er sket i takt med tilbagegangen i industriarbejdet og fremgangen i service- og viden arbejdet i de fleste høj-indkomstlande.
I denne video fortæller professor Reiner Rugulies fra NFA – Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø om det psykosociale arbejdsmiljø gennem tiden.
Foredraget er fra 2015 – og er stadig rigtigt godt!
1873 – Den første fabrikslov
Loven forbyder børn under 10 år at arbejde, og baner vej for senere forbedringer af beskyttelse af de voksne arbejdere i den fremvoksende industri.
1899 – Arbejdsmarkedets grundlov eller ‘den danske model’
Her aftales det efter fire måneders hård arbejdskamp med storlockout, at lederen har ret til at lede og fordele arbejdet, mens arbejderne har ret til at organisere sig for at opnå forbedrede arbejdsforhold. Det bliver også fastslået at arbejdsmiljøet fortsat skal kontrolleres af staten dvs. af Fabriks- og Arbejdstilsynet, mens øvrige arbejdsforhold aftales af arbejdsmarkedets parter.
1919-1920 – 8 timers arbejdsdag indføres
Efter 50 års arbejdskamp indføres en banebrydende reform: ”8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 hvile”. Her når man til en forståelse af, at et menneske både har brug for et godt arbejde og godt liv ved siden af arbejdet.
1975 – Ny arbejdsmiljølovgivning.
Arbejdsmiljø i stedet for arbejderbeskyttelse
Nu taler man ikke længere om arbejderbeskyttelse, men om arbejdsmiljø.
Loven er banebrydende, fordi der i lovteksten for første gang er fokus på alle, der går på arbejde, således er det ikke kun industriarbejderne, håndværksarbejderne eller langbrugsarbejderne, men også ansatte i de offentlige organisationer, der er omfattet af den nye lovgivning. Primært med fokus på det fysiske arbejdsmiljø, selvom det psykiske eller psykosociale arbejdsmiljø nævnes, så finder det ikke plads i den endelige lovtekst.
2010 – Nye krav til de danske virksomheder og deres ledere
Ny bekendtgørelse hvis hovedintentionen er, at lederne i højere grad skal være med til at sikre arbejdsmiljøet i virksomheden. Der er sat mere fokus på ledelsens ansvar i loven, og arbejdsmiljøet skal tænkes ind i virksomhedens strategi, hvor der skal være fokus på arbejdsmiljø på lige fod med budgetter og drift. Den øverste ledelse har derfor fået en ”ny” arbejdsopgave – nemlig at arbejde med arbejdsmiljø. Det er vanskeligt at regulere og forbedre det psykosociale arbejdsmiljø vha. statslige tilsyn, påbud og indgreb. Målet er derfor, at de lokale parter med udgangspunkt i bl.a. centralt indgåede aftaler selv skal forvalte det psykosociale arbejdsmiljø på deres arbejdsplads.
2013 – Arbejdsmiljøloven udvides
Det psykiske og sociale arbejdsmiljø ligestilles med det fysiske arbejdsmiljø i lovgivningen.
2020 – Første bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø udkommer
Nu begynder man så småt at sætte ord på, hvad det med det psykosociale vil sige.
Læs mere i ”Velfærdens pris – arbejderbeskyttelse og arbejdsmiljø gennem 150 år” af Kurt Jacobsen, Gads Forlag 2011.
Eller besøg Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K
Fotos: De historiske billeder er fra Arbejdermuseets hjemmeside.
Den kollektive opgave kan fx bestå af en bred, undersøgende tilgang med at spørge – hvad der er brug for? – inden løsningerne designes. Vi foreslår, at man også undersøger, hvilket perspektiv, man analyserer eller oplever fra, for at undersøge sagen i en helhed. Herunder præsenterer vi to modeller, der inviterer til at se på problemstillinger, løsninger og behovet for udvikling i et helhedsperspektiv.
Perspektiverne kan undersøge gennem Kvadrantmodellen.
Modellen er et kalejdoskop, der kan hjælper med at folde samtaler om arbejdsmiljø og trivsel ud. I fællesskab ser man på på en udfordring, et emne eller et fænomen fra forskellige perspektiver – den enkeltes indre oplevelse, fra fællesskabets oplevelse, fra en ydre observation eller fra reglernes og teknologiens perspektiv. Modellen er udviklet af den amerikanske filosof Kenn Wilber, men er især bearbejdet i en dansk sammenhæng af professor i psykologi Jan Tønnesvang.
Vi vil også fremhæve Jan Tønnesvangs Vitaliseringsmodel, der har fokus på at skabe Psykologisk Ilt i organisationer. Vitaliseringsmodellen er et dialogværktøj, der kan hjælpe med at folde en samtale ud om, hvad den enkelte har brug for – for at trives, være sig selv, finde mening, opleve sig som en del af et fællesskab samt mestre sine opgaver og sin arbejdsdag. Begrebet psykologisk ilt er formuleret af den østrigske psykoanalytiker Heinz Kohut.
Kontakt:
Susi Trolle
Telefon: 50914051
Mail: susi.trolle@gmail.com
Keld Kunze
Telefon: 2076 0880
Mail: keld@kunze.dk
Adresse:
Lille Strandstræde 10, 2. sal
1254 København K
Klinikken er åben:
Mandag – Fredag 8:30 – 17:00
Firma:
Trolle og Kunze I/S
CVRnr. 34 36 50 83
Bank: Nordea – 2275 0724 804 861
Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål – så skriv til os med dit telefonnummer eller mail og så vender vi tilbage hurtigst muligt
