Vi har arbejdet sammen med mange forskellige slags organisationer om at støtte trivsel og hjælpe med at styrke det konstruktive samarbejde.
Ligeledes har vi arbejdet med og undervist i statslige, regionale, kommunale organisationer, private virksomheder samt civilsamfundets organisationer – NGO’erne. Hvis du er i tvivl, om vi kan hjælpe din organisation, så skriv til os, så kan vi mødes over en uforpligtende kop kaffe og tale om mulighederne.
Organisation
Offentlig organisation med borgerkontakt.
Problemstillingen
Trolle og Kunze blev kontaktet af en leder, der havde brug for hjælp til en medarbejdergruppe på ca. 30 ansatte, der ikke fungerede godt.
Vi fik at vide, at der var ’meget brok i krogene’ og udpræget utilfredshed med mange aspekter af samarbejdet – herunder ledelsen. Man kunne høre ’snak i krogene’ som fx: ”Nu tror jeg også snart, at jeg finder mig noget andet at lave, for det her fungerer jo ikke.”
Der var endvidere konflikter medarbejderne imellem og fraktioner, der hver for sig havde forskellige holdninger til løsninger og forandringer af samarbejdet. Også sygefraværet var vokset.
Forberedelse af indsats
På et indledende møde med ledelsen, blev vi enige om at inddrage samtlige medarbejdere i en gruppedialog om muligheder for en konstruktiv udvikling samarbejdet ud fra antagelsen om, at dem, det handler om, er de bedste til vide, hvad der skal til.
Herefter var det vigtigt at have en samtale med nøglepersonerne i medarbejdergruppen, for at høre, om de ville være med på ideen om en gruppedialog med eet punkt på dagsordenen: ”Hvad skal der til for dig, for at udvikle samarbejdet konstruktivt fremover?” Nøglepersonerne var ud over TR og AM, også dem, der var mest i opposition til ledelse og organisation.
Alle var dog motiverede til at være med til at skabe forandring.
Gruppedialog
Dagen oprandt og samtlige medarbejdere var til stede. Dialogen foregik med stole i en rundkreds uden borde imellem. Efter indgåelse af aftaler for dialogens rammer, fortsatte vi med det det aftalte spørgsmål: ”Hvad skal der til for dig, for at udvikle samarbejdet konstruktivt fremover?”
Hver deltager efter tur sin mening til kende. De første tre var lidt forbeholdne, men efterhånden som runden skred frem, blev meningerne mere ærlige. Alle virkede oprigtigt interesserede i at finde vejen frem i fællesskab. Ledelsen, der naturligvis var godt forberedt på, hvad de måtte komme, kunne svare godt for sig, og dermed spille sig selv gode i forhold at understøtte motivationen for at skabe en vej frem i fællesskab.
Efter to dialogrunder var det blevet tydeligt, hvilke temaer og problematikker, der var i spil. På den baggrund kunne nogle aktuelle forandringer aftales med det samme, og andre blev dirigeret til udvalg, som der blev lavet særskilte aftaler og rammer for.
En konstruktiv udvikling
At mødes på denne måde gav deltagerne mulighed for at se hinanden i øjnene, og opleve fællesskabets lægende kræfter. Det skabte forandring i samarbejdet, og omgangstonen blev bedret allerede dagen efter.
For at fastholde den gode fremadrettede bevægelse, afholdtes yderligere en temadag to måneder efter – med opfølgning på aftaler samt mulige yderligere ønsker til bedring af samarbejdet fremover.
Deltagerne var herefter fortrolige med dialogmetoden, og var engagerede i at bidrage bedst muligt til at løse kerneopgaven i et ansvarligt fællesskab. Samarbejdskulturen var sat i tale, og der var skabt en fælles bevægelse for at nære den konstruktiv udvikling
Organisation
En stor offentlig organisation.
Problemstillingen
Trolle og Kunze blev kontaktet af en leder, som efter en dårlig APV gerne ville have hjælp til udvikling af samarbejde og trivsel på arbejdspladsen. Det var en stor organisation og handlede om en afdeling med ca. 40 medarbejdere.
Det var den anden APV i træk, der viste et utilfredsstillende resultat. Ledelsen havde derefter besluttet at gøre en særlig indsats for at rette op på situationen.
Forberedelse af indsats
I samarbejde planlagde vi et temadøgn fra kl. 12:00 til
kl. 12:00, således at alle medarbejdere kunne være på arbejdet hver dag, og varetage akutte opgaver. Samtidig skulle temadøgnet være med overnatning og god forplejning for på denne måde at påskønne indsatsen og styrke det uformelle. Vi blev bedt om at varetage det faglige indhold: Udvikling af samarbejde og trivsel.
Forberedelsen af det faglige indhold foretog vi i samarbejde med nøglepersonerne: Ledelse, TR, AM, og de personer, der var mest i opposition til ledelsens måde, at gribe tingene an på. Her blev aftalt dagens indhold og metode.
Undervisning og gruppedialog
Temadøgnet begyndte med undervisning i konfliktløsning. Her indgik træningsøvelser, så deltagerne fik praktisk forståelse for tankegangen bag fredelig konfliktløsning, og følte sig parate til fælles dialog.
Derefter indgik vi aftaler for samvær for at lægge en tryg ramme. Modellen for gruppedialogen blev spiraldialog-metoden. Hver deltager fik taletid efter tur og mulighed for at fremføre sine synspunkter i forhold til spørgsmålet:
”Hvad skal der til for dig for at udvikle samarbejdet konstruktivt fremover?”
Vi faciliterede samtalen og samlede op på synspunkter og temaer.
En gruppe på næste 40 mennesker er en meget stor gruppe. Det kan været meget at forvente, at man kan holde ud at lytte på hinandens synspunkter – og i det hele taget holde koncentrationen i en sådan proces, der strækker sig over flere timer. Imidlertid er der dette med konflikter, at energien er intens og der er meget på spil, hvorfor alle var meget koncentrerede om at tale om udvikling af deres arbejdsplads. Efterhånden som runden skred frem, blev indlæggene hurtigt mindre tilbageholdende, mere ærlige og reelt engagerede i at udvikle en god fælles arbejdspladskultur.
Vi nåede to runder, og temaerne blev italesat. Ledelsen var godt forberedt, kunne tale for sig og dermed generhverve forståelse og sympati i medarbejdergruppen. Herefter kunne nogle konkrete forhold besluttes med det samme, og herudover nedsattes arbejdsgrupper, hvor alle medarbejdere blev inkluderet. Hver gruppe blev bedt om at lave en vision for deres tema, som de skulle præsenteres kreativt efter bedste evne på en flipover for resten af forsamlingen, dagen efter.
En betydeligt bedre samarbejdskultur
Energien var god og optimistisk – der var herefter fri til aftensmad og lidt vin. Grupperne fik sat sig sammen efter maden og fik lavet deres præsentation for den ønskede fremtid.
Dagen efter var der præsentation af de forskellige gruppearbejder, og der blev lavet konkrete aftaler for det fremtidige arbejde, hvorefter man kunne vende tilbage til arbejdet kl. 12:00 for at varetage det fornødne på arbejdspladsen.
Der var opfølgning med nøglepersonerne to måneder efter, og tilbagemeldingen var, at samarbejdskulturen havde forandret sig betydeligt til det bedre
Organisation
Home-Start Familiekontakt er en landsdækkende NGO, der hjælper børnefamilier under pres.
Problemstillingen
Trolle og Kunze blev kontaktet af Home-Start Familiekontakt om at bistå med en trivselsundersøgelse, som organisationen havde fået midler til fra Velliv Foreningen. Samtidig blev vi kontaktet af CFSA – Center for Frivilligt Socialt Arbejde – der i forvejen bistod foreningen med at modernisere vedtægterne.
Vi blev enige med organisationen om at samarbejde for at højne trivslen. Efter samtaler med sekretariat og bestyrelse aftalte vi at udvide trivselsindsatsen, da konfliktniveauet havde medført samarbejdsmæssig uro og reduceret trivsel i organisationen. Det mundede ud i en plan med to spor:
Forberedelse
Home-Start Familiekontakt er en organisation med lokalafdelinger, der dækker det meste af landet.
Vi indledte med at besøge alle lokalafdelinger, hvor vi talte med nøglepersoner. Det gav os en samlet fortælling om, hvilke temaer og problematikker, der var centrale, og som bremsede en konstruktiv udvikling af samarbejde og udvikling i organisationen. Fortællingen delte vi skriftligt med resten af organisationen, der følte sig hørt.
Trivselsindsats med gruppedialoger, kursus og trivselsundersøgelse
Vi gennemførte på baggrund af samtalerne med organisationen gruppedialoger gennem spiraldialogmetoden, for at deltagerne dels kunne genoptage kommunikationslinjerne, dels kunne begynde at sætte ord på, hvad der skulle til for at genoprette samarbejdet konstruktivt. Det krævede flere gruppedialoger, og der var vanskelige samtaler, men organisationen var meget motiveret for at komme videre sammen på en konstruktiv måde. Efter gruppedialogerne var det blevet tydeligt, hvor og hvordan konflikterne hang sammen. Disse blev efterfølgende håndteret.
Herefter foretog vi en trivselsundersøgelse for at sætte spotlys på, hvilke yderligere facetter af det psykosociale arbejdsmiljø, det var vigtigt at styrke og genoprette. Undersøgelsen havde et kvantitativt og et kvalitativt aspekt. Vi benyttede et spørgeskema fra NFA – Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø og supplerede med samtaler om Psykologisk Ilt og Medarbejder vitalisering efter Jan Tønnesvangs forskning.
Vi afsluttede indsatsen med et todages kursus i Praktisk Konfliktløsning tilrettelagt som internat, hvor deltagerne fik fælles sprog for, hvordan konflikter kan håndteres konstruktivt i praksis, og samtidig udviklede de et beredskab for, hvad der skal gøres, når der næste gang opstår konflikter i organisationen.
En stærkere og mere sammenhængende organisation
Home-Start Familiekontakt står nu som organisation langt stærkere og mere sammenhængende. Organisationen har fokus på åbenhed, dialog og medindflydelse i forhold til kommunikation og samarbejde, og arbejder videre med en handleplan for at udvikle trivsel. En handleplan, som alle har indflydelse på, og som er et styrende kompas for det videre arbejde. I Home-Start Familiekontakts årsberetning 2021 står der følgende:
Alle i organisationen deltog i et trivselsforløb i samarbejde med konsulenthuset Trolle og Kunze og med støtte fra Velliv Foreningen. Et trivselsforløb, der har styrket HOME-START som organisation og med en handleplan, der har gjort HOME-START til en stærk og inddragende organisation.
Organisation
En kommunal institution med borgerkontakt på socialområdet
Problemstillingen
Trolle og Kunze blev kontaktet af en leder af et kommunalt botilbud for børn med handicap. Lederen ville gerne støtte sit lederteam, så det krævende arbejde blandt børn og deres pårørende ikke underminerede deres trivsel eller ledelse.
Den pressede hverdag var en konstant udfordring for alle.
Vi blev sammen med lederen og en nøgleperson fra lederteamet som kontaktperson, enige om at tilrettelægge et mindfulness baseret stressreduktions forløb med fokus på at forebygge stress på det individuelle niveau.
Forberedelse af indsats
Sammen med kontaktpersonen tilrettelagde vi otte ugentlige sessioner af to timers varighed. Sessionerne skulle foregå på arbejdspladsen, så deltagerne ikke skulle bruge ekstra tid på transport. Kontaktpersonen fandt et egnet, uforstyrret lokale, og sørgede for, at der var kaffe, te, vand og frugt til pausen. Hele lederteamet indvilgede i at deltage – nogle med en vis skepsis, men det virkede godt for deltagelsen, at dette var et tilbud, ikke en pligt.
Forløb med Mindfulness Baseret Stressreduktion
Hver uge mødtes lederteamet i to timer med fokus på at træne opmærksomheden på at være her og nu – og ikke på næste opgave eller næste vanskelige samtale med medarbejdere eller pårørende.
Deltagerne mediterede og øvede sig hjemme under hele forløbet. Hver session sluttede med muligheden for at dele oplevelser med hinanden. I begyndelsen var der tilbageholdenhed med at dele individuelle oplevelser med hinanden, men efterhånden udviklede trygheden sig i gruppen.
Individuel balance og støttende miljø i teamet
I begyndelsen fortalte flere deltagere, at det var svært at huske fra næse til mund. At opgaverne ofte kunne være ren brandslukning i stedet for faglige refleksioner sammen med medarbejderne.
I løbet af de otte uger skete der en stor forandring. Ikke alene blev de emotionelt vanskelige opgaver nemmere at være i uden at miste overblikket. Det fungerede også som teambuilding – de fik et sprog for det at miste fodfæste, og en teamånd til at støtte hinanden.
Deltagerne sagde blandt andet:
Kontakt:
Susi Trolle
Telefon: 50914051
Mail: susi.trolle@gmail.com
Keld Kunze
Telefon: 2076 0880
Mail: keld@kunze.dk
Adresse:
Lille Strandstræde 10, 2. sal
1254 København K
Klinikken er åben:
Mandag – Fredag 8:30 – 17:00
Firma:
Trolle og Kunze I/S
CVRnr. 34 36 50 83
Bank: LUNAR – 6695 – 1013050550
Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål – så skriv til os med dit telefonnummer eller mail og så vender vi tilbage hurtigst muligt
