Før en indsats designes, skabes i fællesskab et klart billede af arbejdsmiljøet – både med overblik og forklaring.
Målet er at styrke gode fællesskaber omkring kerneopgaven – og gøre resultaterne handlingsrettede.
Før vi designer en indsats, er det afgørende at forstå situationen grundigt. Udvikling lykkes bedst, når der skabes et fælles billede af, hvad der er på spil – og hvor det giver mest mening at sætte ind.
Vi arbejder derfor ud fra en tre-sporet tilgang, hvor kvantitative målinger, kvalitative undersøgelser og samlet analyse bringes i spil på en måde, der skaber både overblik, forståelse og retning.
Kvantitative målinger anvendes, når der er behov for et solidt overblik og en fælles reference. Spørgeskemaundersøgelser kan tydeliggøre mønstre, forskelle og belastningszoner på tværs af organisationen og danne grundlag for prioritering.
Der lægges vægt på, at data formidles enkelt og handlingsrettet, så målinger ikke bliver et mål i sig selv, men et afsæt for dialog og fælles refleksion.
Hvor tallene viser hvad der sker, hjælper den kvalitative del med at forstå hvorfor.
Gennem interviews og dialog med udvalgte nøglepersoner udforskes oplevelser, samarbejdsmønstre og organisatoriske dynamikker. Ofte giver få, velvalgte perspektiver større klarhed end mange enkeltinterviews og gør det muligt at identificere mønstre på tværs.
Den kvalitative proces giver samtidig deltagerne mulighed for at nuancere, korrigere og kvalificere det samlede billede.
Den samlede analyse forbinder tal, fortællinger og observationer i én helhed.
Her tydeliggøres centrale temaer, mulige drivere og organisatoriske blinde vinkler. Analysen munder ud i klare prioriteringer og konkrete anbefalinger, der peger fremad – både i forhold til individ, fællesskab, praksis og organisatoriske rammer.
Målet er at skabe et fælles sprog for det, der skal udvikles, og en klar retning for de næste skridt.
Et robust overblik, der gør det lettere at prioritere.
Det, tallene ikke kan fortælle: mønstre, mening og årsager.
Vi samler trådene og gør blinde vinkler synlige.
Nøglepunkt: Den kvalitative del kræver sjældent, at “alle” interviewes. Ofte skaber man størst klarhed ved at vælge nøglepersoner, som repræsenterer centrale perspektiver (ledelse, AMO/MED, nøglemedarbejdere, tværgående funktioner). Det giver hurtigt et tydeligt billede af mønstre og dynamikker.
Når arbejdsmiljø og trivsel ses fra flere perspektiver, bliver det tydeligere, om udfordringen primært ligger i oplevelser, kultur, praksis eller rammer. Det hjælper jer med at vælge de mest virksomme greb – og opdage de organisatoriske blinde vinkler.
Den kollektive opgave kan fx bestå af en bred, undersøgende tilgang med at spørge – hvad der er brug for? – inden løsningerne designes. Vi foreslår, at man også undersøger, hvilket perspektiv, man analyserer eller oplever fra, for at undersøge sagen i en helhed. Herunder præsenterer vi to modeller, der inviterer til at se på problemstillinger, løsninger og behovet for udvikling i et helhedsperspektiv.
Perspektiverne kan undersøge gennem Kvadrantmodellen.
Modellen er et kalejdoskop, der kan hjælper med at folde samtaler om arbejdsmiljø og trivsel ud. I fællesskab ser man på på en udfordring, et emne eller et fænomen fra forskellige perspektiver – den enkeltes indre oplevelse, fra fællesskabets oplevelse, fra en ydre observation eller fra reglernes og teknologiens perspektiv.
Modellen er udviklet af den amerikanske filosof Kenn Wilber, men er især bearbejdet i en dansk sammenhæng af professor i psykologi
Vi vil også fremhæve Jan Tønnesvangs Vitaliseringsmodel, der har fokus på at skabe Psykologisk Ilt i organisationer.
Vitaliseringsmodellen er et dialogværktøj, der kan hjælpe med at folde en samtale ud om, hvad den enkelte har brug for – for at trives, være sig selv, finde mening, opleve sig som en del af et fællesskab samt mestre sine opgaver og sin arbejdsdag.
Begrebet psykologisk ilt er formuleret af den østrigske psykoanalytiker Heinz Kohut.
Pointen: Modellen hjælper med at placere indsatserne dér, hvor de har størst effekt: i samarbejdspraksis, i kultur og normer, i rammer og organisering – eller i afklaring af forventninger og retning.
Hvis I ønsker et mere vedvarende fokus, kan undersøgelsen kobles til et Værdikompas: få værdier gjort konkrete, få indikatorer og en rolig opfølgningsrytme (kvartalsvis/halvårligt). Fokus er læring og retning – ikke kontrol.
Når etik, kvalitet og arbejdsmiljø skal kunne mærkes – og forbedres
Der findes masser af målinger i organisationer. Trivsel, kvalitet, patient- eller borgeroplevelser, driftstal. Alligevel står mange med den samme erfaring: Data peger i en retning, men hverdagen fortsætter – og de vigtigste spørgsmål bliver hængende i luften. Hvad er det egentlig, der sker hos os? Hvorfor slider det? Og hvad skal der til, for at samarbejde, beslutninger og mødet med borgeren/patienten igen føles rigtigt?
En værdibaseret evaluering er en skarp og levende måde at få fat i det, der ellers er svært at tale om: Det etiske klima, tonen, retfærdigheden, relationerne og den “tavse viden” i hverdagen. Her bliver værdier ikke til flotte ord, men til noget, man kan undersøge, forstå og handle på – med respekt for kompleksiteten og med blik for det, der faktisk kan ændres.
Keld har tidligere arbejdet med udvikling af etisk regnskab – værdiregnskab i sygehusvæsenet, hvor ideen var enkel og stærk:
Når man måler det, man påstår at stå for – og kobler det med ærlig dialog – kan organisationer flytte sig hurtigt og klogt. I dag tilbyder jeg samme grundtanke i en nutidig form: et kort og fokuseret forløb, hvor vi samler de væsentligste perspektiver og omsætter dem til få, klare prioriteringer og en realistisk handleplan.
Typisk kombinerer vi korte målinger med kvalitative nedslag og en fælles workshop, hvor resultaterne ikke bare præsenteres, men bruges aktivt: Hvad skal vi værne om? Hvad skal vi ændre? Og hvad er det første lille skridt, der skaber en mærkbar forskel?
Hvis du er nysgerrig på, om en værdibaseret evaluering kan være den “missing link” hos jer, er du velkommen til at kontakte os for en kort afklaring af behov, omfang og design.
Skriv eller ring for en kort afklaringssamtale. Vi hjælper jer med at vælge den rette kombination af kvantitativ kortlægning, kvalitative samtaler og en realistisk plan for opfølgning.
Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål – så skriv her med dit telefonnummer eller send en mail og så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Her deles nyt – når det er modnet nok til at komme frem i lyset.
Det kan være invitationer til spiraldialog, arbejde med konflikter og genoprettende processer eller små eksistentielle nedslag.
Hvis du har lyst til at følge med, er du velkommen til at skrive dig på her
Dette er ikke et nyhedsbrev – for så tit skrives ikke – måske et par gange om året.
Her deles nyt – når det er modnet nok til at komme frem i lyset.
Det kan være invitationer til spiraldialog, arbejde med konflikter og genoprettende processer eller små eksistentielle nedslag.
Hvis du har lyst til at følge med, er du velkommen til at skrive dig på.