Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Mindfulness (MBSR og MBCT) har gennem forskning vist sig at være særdeles virkningsfuldt i forhold til stress, angst og depression.

Hvad er mindfulness
Mindfulness har at gøre med en særlig kvalitet af opmærksomhed, der blandt andet kan udvikles og kultiveres gennem meditation.

I mindfulness meditation rettes opmærksomheden bevidst og neutralt imod nuet, som dette udfolder sig fra øjeblik til øjeblik. Når opmærksomheden trækkes med i tankebaner eller følelsesmønstre, består træningen i igen og igen at vende tilbage til nuet. Det vil sige at vi iagttager sindets tilbøjelighed til at være ’ude af sig selv’ og ligeledes ’inviterer’ sindet tilbage igen. Samtidig skærpes opmærksomheden mod indre holdninger til livet og til os selv. Vi undersøger betydningen af blandt andet indre nysgerrighed, venlighed og ikke dømmende accept.

Mindfulness betyder at være opmærksom på en særlig måde – bevidst, i det nuværende øjeblik og uden at dømme

(Jon Kabat-Zinn)

Reducerer stress, angst og depression
Bekymringer, anspændthed og fastlåste eller selvkritiske tanker fortæller en alt for begrænset historie om, hvem vi er. Gennem mindfulness baserede øvelser, træner vi det at forholde os til det, vi oplever, på en ny og mere hensigtsmæssig måde, som giver en højere grad af indre frihed. Frihed til at være til stede og mærke livet mere direkte gennem sanserne, uden at lade os fange af sindets vanemønstre. Mindfulness tilbyder en metode til at vågne op og se, hvem vi faktisk er som mennesker. At leve livet, som om det virkelig betyder noget. (Kilde: Mindfulnessforeningen)

Stress
Stress beskrives bedst som belastningsreaktion. Reaktionen udløses af en ubalance mellem krav og ressourcer. Stress er ingen sygdom, og har heller ingen direkte diagnose. I det medicinske sprog benyttes imidlertid udtrykket belastnings – og tilpasningsreaktion. 

Man skelner imellem:

  • Akut stress som et resultat af kortvarige belastninger, udfordringer og andre ydre omstændigheder, som kræver anstrengelse og tilpasning. Ved akut stress er vi enten i stand til at fjerne selve påvirkningen eller fjerne os selv fra den.

     

  • Kronisk stress som et resultat af vedvarende påvirkninger, vi ikke har været i stand til at fjerne eller fjerne os selv fra.

Stress er først og fremmest en reaktion på at noget ikke er, som det skal være. Der kan være ubalancer, det kan være svært at sætte fingeren på. Mistrivsel opstår, men årsagerne kan forekomme umærkelige. Det kan være svært at se og mærke, selv når ubalancerne gradvis forøges. Det ville være noget andet, hvis det skete pludseligt, men hvis grænsen hele tiden forøges en lille bitte smule, så mærker man det ikke så tydeligt, før det hele er blevet for meget, og systemet bryder sammen. Så kalder man det at ”gå ned med stress”.

 Angst og depression
Angst og depression er samlebetegnelser for et spektrum af lidelser, der omfatter alt fra relativt lette tilstande til alvorlige, langvarige og tilbagevendende sygdomme. Depression og angst optræder ofte i sammenhæng med hinanden.

  • Ved depression er stemningslejet forsænket, dvs. at personen er nedtrykt eller har mistet evnen til at føle noget. Nedtryktheden er typisk ledsaget af nedsat energi, øget træthed, nedsat lyst og interesse. Søvn og appetit er i reglen forstyrret, ligesom der er vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration. Nedsat selvtillid og urimelige selvbebrejdelser er almindelige symptomer, ligesom der ofte optræder selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om eller forsøg på selvmord. (Kilde: DepressionsForeningen)
  • Ved angst kan personen ofte genkende symptomer fra mere end én angstlidelse – blandt andet panikangst, agorafobi, social angst, generaliseret angst. Oplevelsen af angst kan variere fra anspændthed til voldsom og pludselig angst. Man kan opleve vejrtrækningsbesvær, hjertebanken, smerter i brystet, svimmelhed, kvalme eller følelser af, at alt er uvirkeligt. Typiske tanker under et panikangstanfald er fx: ”Jeg er ved at dø” eller ”Jeg er ved at blive sindssyg”. Mange har katastrofetanker om at miste kontrol, falde om eller besvime. (Kilde: Angstforeningen)

Skyld og skam
Stress, angst og depression kan medføre følelser af skyld eller skam:Hvorfor så jeg det ikke noget før, og gjorde noget ved det? Hvordan kunne jeg tabe kontrollen sådan? Hvorfor fungerer jeg ikke, som jeg plejer? Det bedste råd er at forsøge at slippe skyldfølelsen, så godt man kan, og søge hjælp. 

Hjælp til selvhjælp
Vi kan alle miste fodfæste for en tid. Det der betyder noget er at man gør noget, søger hjælp, når det sker. Mindfulness er en måde at komme til sig selv igen, mærke efter, finde balance. Bagefter kan der måske være brug for at forstå, hvad der egentligt skete, da man mistede fodfæste. Her kan samtaler med en psykolog eller en coach være til hjælp. Hvem ved – måske er det at miste fodfæste netop det, der skal til for at lære noget nyt om sig selv? Det er dog langt nemmere at få øje på, når man er kommet på benene igen.

Pjecer til download:

Fra Dansk Psykologforening:
Hvad er stress?
Hvad gør du når du er stresset?

Fra DepressionsForeningen:
Depression og bipolar lidelse

INFO

Susi Trolle

T: +45 5091 4051

E: susi.trolle@gmail.com

 

Keld Kunze

T: +45 2076 0880

E: keld@kunze.dk

DATA

Trolle og Kunze I/S

CVRnr 34 36 50 83

 

BANK

Nordea

Reg. nr. 2275

Kontonr. 0724 804 861

Klinikadresse

Vordingborggade 89

2100 København Ø

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.
Trolle og Kunze
Send
Send