Tilmeld dig
Trolle og Kunzes
Nyhedsbrev
Følg med i vores nye tiltag
Tilmeld

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Supervision som faglig og personlig udvikling

Supervision er et struktureret læringsrum, hvor deltagerne i fællesskab har mulighed for at skabe faglig refleksion, og derved udvikle ny læring. Formålet er at styrke den faglige kvalitet i den professionelle opgaveløsning samt styrke det tværfaglige samarbejde.

Supervision foregår typisk i et naturligt arbejdsfællesskab, f.eks. et team der har sammenfaldende arbejdsopgaver eller målgrupper, men kan også foregå individuelt. Teamet kan bestå af ledere eller medarbejdere.

Supervision styrker samarbejde og kommunikation, udvikler faglighed og arbejdstrivsel samt forebygger stress og udbrændthed. Supervision hjælper endvidere til, at organisationens mål og værdigrundlag afspejles i gruppens fælles og individuelle arbejdsliv, og skaber fortrolighed med forståelse af opgaveløsningen. Ved supervision bliver den individuelle viden til fælles viden, den enkeltes læring og udvikling bliver til fælles læring – og gerne hvis muligt – organisatorisk udvikling.

Metoder – teoretisk tilgang
Der benyttes en bred vifte af forskellige metoder, som anvendes udogmatisk efter behov.
Fundamentet er den systemiske tilgang, som mange kender for brugen af ”det reflekterende team”, hvor en del af supervisionsgruppen i fællesskab tænker højt om de problemstillinger, der arbejdes med.

Den systemiske teori og metode har i høj grad de menneskelige relationer i fokus. Når man arbejder systemisk, tager man udgangspunkt i det ressourcefyldte og det, der virker – og undersøger, hvordan man kan anskue en situation eller en problemstilling på nye måder, der bringer flere ressourcer i spil.

Derudover er der mulighed for at inddrage en række andre metoder eller forståelser, tilpasset situationen og opgaven fx. narrative, eksistentielle, kognitive og socialpsykologiske:

    • Det narrative tager udgangspunkt i, at vi som mennesker livet igennem skaber historier om os selv og hinanden, der skaber mening. Det vigtige er at finde og udfolde de ressourcefyldte historier, som bliver mere livgivende, end de måske mere problemfyldte.
    • Det eksistentialistiske sætter vores eksistens som mennesker i fokus. Det kan være meningsfyldt, når man f.eks. står over for at skulle træffe vigtige valg, eller når der sker nye, store hændelser i (arbejds)livet.
    • Det kognitive beskæftiger sig med tanker og tankemønstre, og er typisk kendt fra behandlingskontekster.

    • De socialpsykologiske tilgange har alle til fælles, at vi går i sociale samspil med hinanden. Det kan derfor være væsentligt at rette opmærksomheden mod sociale roller, mønstre, kulturer samt formelle og uformelle organiseringsformer.

INFO

Susi Trolle

T: +45 5091 4051

E: susi.trolle@gmail.com

 

Keld Kunze

T: +45 2076 0880

E: keld@kunze.dk

DATA

Trolle og Kunze I/S

CVRnr 34 36 50 83

 

BANK

Nordea

Reg. nr. 2275

Kontonr. 0724 804 861

Klinikadresse

Vordingborggade 89

2100 København Ø

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.
Tilmeld dig
Trolle og Kunzes
Nyhedsbrev
Følg med i vores nye tiltag
Tilmeld
close-link
Trolle og Kunze
Send
Send