For bæredygtig udvikling

FN's Verdensmål

Bæredygtig global udvikling
FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv

Steen Hildebrandt (red.)

FN’s 17 verdensmål kaldes også SDG’ere, Sustainable Development Goals – handler ikke om langsigtede drømmemål, men om konkrete og kortsigtede mål, som skal realiseres eller implementeres ifølge de formelle formuleringer inden 2030.

Hos Trolle og Kunze tager vi udgangspunkt i det, der ligger inden for vores arbejdssfære.

Vi med inddrager FN’s menneskerettigheder med sammen med de 17 øvrige verdensmål, der italesættes  som hinandens drivkraft. Det bærende princip, som verdensmålene og den tilhørende 2030 erklæring bygger på, hedder: ”Leave no one behind”. Dette budskab om at alle skal have lige muligheder for at deltage i den globale udvikling, afspejler sig i den allerførste artikel i FN’s menneskerettighedserklæring:
”Alle er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle med hverandre i en broderskabets ånd.” og ”enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed”.
I Danmark handler det også om: Sundhedsydelser, uddannelse, arbejdsmiljø, ligestilling osv. Og det handler om, hvordan borgerne har mulighed for at skabe et anstændigt og bæredygtigt liv for sig og sine.

Hos Trolle og Kunze ser vi især på det første verdensmål – Afskaf fattigdom. Og i en dansk kontekst kan dette vække undren. Har vi fattigdom hos os? Man kan tale om både absolut og om relativ fattigdom. Masser af mennesker også i velstående samfund lever mere marginaliserede liv uden samme muligheder som andre. Deres tilværelse er præget af at være sat uden for fællesskabet.

I 2017 lavede SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd sammen med TrygFonden en undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion. Langt de fleste (78%) lever et godt liv i fælleskabet, men 18 % befinder sig i en risikogruppe, hvor de befinder sig på kanten af fællesskaberne pga. fysiske eller psykosociale udfordringer. Og 4% er de socialt udsatte, der kæmper med massive problemer og en følelse af at være helt udenfor.

Fattigdom kan defineres som mangel på muligheder og ressourcer. I mere velstående samfund som Danmark skaber manglen på muligheder resignation, passivitet og tomhed, som måske resulterer sygdom, arbejdsløshed, misbrug eller (selv)destruktiv adfærd. Overalt er resultatet manglende livskvalitet og manglende udnyttelse af de ressourcer, hvert eneste menneske fødes med. Det handler om at sikre alle mennesker muligheden for at udfolde deres liv. ”Leave no one behind”

Hos Trolle og Kunze ser vi desuden på det ottende verdensmål – Anstændige jobs og økonomisk vækst
Når der er stærk fokus på økonomisk vækst, kan andre hensyn forekomme sekundære. De sociale og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af ulige magtforhold på kapital- og arbejdsmarkedet kan blive udtalte. Når der træffes beslutninger i både private og offentlige virksomheder, kommuner og stat, har det normale været kortsigtede og snævre økonomiske hensyn. Der træffes mange uhensigtsmæssige beslutninger på denne måde. Derfor må der god ”governance” til. Og man må se på ledelse som en disciplin, vi udøver i fællesskab. Det vil sige at vi må se på ledelse ikke kun med blikket rettet mod lederen som en person, men på ledelse som en måde vi alle tager (globalt) ansvar i bestræbelsen på at være med til at skabe en ny og bedre verden.  Også i Danmark.

Luk